Del 3 : Lidt viden om råger
Råger er almindelige i by- og kystområder, hvor de har tilpasset sig til at udnytte menneskets affald og spild.
Fødevalg
- Menneskeskabt føde: Brød, kød, kage, chips, og andet spiseligt affald.
- Naturlige fødekilder: Fisk, insekter, små pattedyr, æg.
- Fødevaner: Råger er ofte aggressive i deres fødeoptagelse og kan tage føde direkte fra andre fugle eller fra jorden.
Særlige egenskaber
Råger er kendt for deres tilpasningsevne i bymiljøer, hvor de ofte følger med landmænd, fiskere og turister for at opspore spild.
Generelle retningslinjer for kragefugle:
- Undgå: Salt, krydret mad, chokolade, kaffe, alkohol, brød med forskellige tilsætningsstoffer, og ubehandlet kød (risiko for sygdom). Frisk kød skal altid være i små mængder og kun, hvis du er sikker på, at det er usaltet.
- Begræns: Sukkerholdige fødevarer, for meget fedt (risiko for sygdom).
- Må fodres i ubegrænsede mængder (hvis muligt og med omtanke): Frisk frugt og grøntsager (eks. æbler, bananer, gulerødder, majs, bær), kogt ris, kogt pasta (ikke krydret).
- Begrænsede mængder: Højt proteinholdige fødevarer som katte- og hundemad (kun i små mængder, og altid i en kvalitet, som er sikker for dem). Ost, æg (kun i små mængder), fisk (kun i små mængder, skal være kogt og evt. benfri), korn.
Fodringsliste til råger (med hensyn til ubegrænset, begrænset og undgåelse):
- Ubegrænset: Frisk frugt og grøntsager, kogt ris, kogt pasta (uden krydderier).
- Begrænset: Korn, små mængder af katte- og hundemad (høj kvalitet), æg, ost.
- Undgå: Salt, krydret mad, chokolade, alkohol, ubehandlet kød, brød med tilsætningsstoffer.
Råge (Corvus frugilegus)
Egenkaber:
Sortkravlet, social, ofte i store kolonier, kendt for sin karakteristiske kravlen og sociale adfærd.
Habitat:
Landbrugsområder, parker, skove, byområder.
Familieforhold:
Går i store kolonier, ofte bestående af mange familier, der samarbejder om ynglepladsen.
Antal æg/unger:
Op til 7 æg per kuld, normalt 2 kuld om året. Ungerne flyver ud efter ca. 20-25 dage.
Udbredelse i Danmark:
Meget almindelig, især i landbrugsområder og byer.
Hvor de opholder sig på forskellige årstider:
Om vinteren kan de samle sig i store flokke, ofte i nærheden af føde. Om sommeren er de mere territoriale omkring ynglestedet.
Kommunikation:
Skarpe kraa-lyde, forskellige kald for kontakt, fare og mad.
Levetid:
Op til 15-20 år i vildt.
Sygdomme:
Parasitter (lus, flåter), respiratoriske infektioner, og nogle bakterielle sygdomme.
Redskaber og føde:
Bruger ikke redskaber i samme omfang som ravnen, men kan åbne føde med næb eller samarbejde om at få fat i føde.
Svar