Del 1 : Fødegrundlag for kragefugle

Insekter og insektoider

Insekter er en af de vigtigste fødekilder for mange kragearter, især i foråret og sommermånederne, hvor insekttætheden er højest. Kragefugle jager insekter ved at spejde efter dem på jorden, i træerne eller i luften.

Eksempler på insekter:

• Myrer og bier/hvepse
• Græshopper og græshoppe-lignende insekter
• Biller, herunder løbebiller og skraldebiller
• Sommerfuglelarver
• Fluer og deres larver

Jagtteknikker:
Kragefugle bruger ofte snigende og opsøgende jagtmetoder, hvor de går langs jorden eller hopper op i træerne for at fange insekterne. Nogle arter, som ravne, kan også bruge deres skarpe syn til at spotte insekter i luften eller på jorden.

Små pattedyr

Små pattedyr udgør en vigtig del af kosten for større kragearter såsom ravne og store krager. Disse kan inkludere mus, rotter, små harer eller andre små landlevende dyr.

Jagttaktik:
Kragefugle bruger ofte deres intelligens til at lokalisere og fange små pattedyr. De kan opsøge huler, redepladser eller steder, hvor små dyr søger føde. Kragefugle er kendt for deres evne til at bruge værktøj og strategier for at få fat i pattedyr.

Fisk

Selvom det ikke er den primære fødekilde, kan enkelte kragearter, som ravne, også fange små fisk, især i vådområder eller nær kyster.

Frugt og bær

Mange kragearter er også frugt- og bærædende, hvilket hjælper dem med at overleve i vintermånederne, hvor insekter er svære at finde. De spiser ofte bær, æble, vindruer, brombær og andre frugtbare planter.

Affald og menneskeskabt føde

Særligt i byområder har kragefugle lært at udnytte menneskets affald, hvilket giver adgang til brød, kager, chips, rester af kød og andet spiseligt affald. Dog er dette ikke en naturlig føde, men en tilpasning til bymiljøet.

Sæsonvariationer i fødevalg

Kragefuglenes fødevalg ændrer sig markant gennem året, hvilket afspejler tilgængeligheden af forskellige fødekilder:

• Forår og sommer:
  Insekter, orme, larver og smådyr er rigelige, og kragefuglene fokuserer på jagt efter disse. Det er også yngletiden, hvor de har behov for ekstra næringsrig føde til ungerne.
• Efterår:
  Bær, frugt og nødder bliver vigtigere. Kragefugle begynder at samle mad til vinteren, og mange arter samler føde i skjul.
• Vinter:
  Fødevareknaphed kan betyde, at kragefugle må opsøge menneskeskabte fødevarer såsom affald, brødrester, eller besøge foderbrætter. De kan også spise nødder, frø og rester af bær, der stadig er tilgængelige.

Eksempler på føde i forskellige habitater

Skovområder

• Bær, frø, insekter, småpattedyr, orme, ådsler

Landbrugsområder

• Insekter, små pattedyr, korn, frø, ådsler

Byområder

• Madrester, brød, kødrester, madspild, fuglefrø, ådsler

Vådområder

• Fisk, insekter, snegle, orme, ådsler

Konklusion

Kragefuglenes fødevalg er yderst alsidigt, hvilket er en af grundene til deres succes i mange forskellige miljøer. Deres evne til at tilpasse sig, udnytte forskellige fødekilder og bruge deres intelligens til at jage og samle mad, gør dem til nogle af de mest tilpasningsdygtige fugle i verden

De syv Danske kragefugle udgør en vigtig del af Danmarks fuglefauna, især i forhold til deres intelligens, sociale adfærd og tilpasningsevne. Mange bruger redskaber, og de har komplekse kommunikationsformer. Deres udbredelse varierer, men alle er væsentlige i økosystemet.