Vidste du, at kragefugle er omnivore? – dvs. de æder næsten alt spiseligt de kan komme i nærheden af. En amerikansk biolog formulerede det sådan: “Et bedre spørgsmål end ‘hvad spiser krager?’ er nok ‘hvad spiser de ikke?’”
Generelt udgør insekter, orme og andre smådyr en stor del af kosten især i foråret og sommeren, hvor de fodrer unger. De tager også små pattedyr (mus, mosegrise), småfugle og deres æg (hvilket gør dem upopulære hos nogle fugleelskere, men det er en naturlig del af økosystemet).
Derudover spiser de plantemateriale: Frugt, bær, frø og nødder er vigtige – især om efteråret og vinteren, hvor animalsk føde er sparsom. Egern er ikke de eneste der samler nødder: Skovskader og nøddekriger er kendt for at samle store mængder agern og fyrrekogler om efteråret og gemme dem i jorden som forråd til vinteren.
Kragefugle er også ådselsædere. De vil ikke tøve med at spise en død hare ved vejkanten eller et dødt dyr på marken. Især ravne er dygtige ådselædere og kan flå store kadavere med deres kraftige næb. I lande med bjørne og ulve ser man ofte ravne følge rovdyr for at få rester og man har sågar set ravne hjælpe ulve med at finde et egnet bytte, hvorefter de har delt måltidet. I kystområder spiser krager og ravne også fiskerester, muslinger (de kan smide muslingeskaller mod sten for at knuse dem) og krabber.
Endelig er kragefuglene opportunister, når de lever tæt på mennesker: De roder i skraldespande, spiser madaffald, kornspild, endda “fastfood”. I byer ser man dem snuppe alt fra pizza-rester til pommes frites, som for dem bare er energirige fødeemner. De er ikke kræsne!
De graver, vender blade og bruger deres skarpe blik for at finde næsten enhver form for føde. kragefugle udnytter ofte også åbne græsarealer til at søge insekter og orme.
Typisk føde i krageverdenen:
– Hvirvelløse dyr: Insekter (biller, larver, græshopper), edderkopper, snegle, orme, krebsdyr (strandkrabber, muslinger). Om sommeren kan insekter og larver udgøre hovedparten af ungernes føde.
– Hvirveldyr: Små pattedyr (mus, rotteunger, spidsmus), krybdyr (firben, små slanger), padder (frøer, tudser), fugleæg og fugleunger, og af og til voksne småfugle (især syge/skadede fugle).
– Planteføde: Frø og korn (majs, korn på stubmark, agern, pinjekerner), nødder (valnød, hasselnød – krager kan knække nødder ved at tabe dem fra luften på hårdt underlag!), bær (hyld, brombær), frugter (æbler, kirsebær).
– Ådsler og affald: Døde dyr i naturen (fra insekter til store dyr – her er ravne især involveret), slagteaffald og fiskerester, menneskers madaffald (fx på lossepladser), ådsler langs veje (mange trafikdræbte dyr ender som krageføde).
– Eksempler på alsidighed: Amerikanske krager er dokumenteret i at spise “alt spiseligt” fra krabber og frøer til franskbrød og fritter. Råger elsker olden (agern) men står også i pløjemarken og napper regnorme i massevis. Skovskader gemmer hundreder af agern, men kan også tage fugleæg når lejlighed byder sig.
Kragefuglene er ikke bare altædende – de er også kreative i at skaffe føden. Deres intelligens skinner virkelig igennem, når man ser på deres metoder:
– Nøddeknækker-metoden: I byer har man observeret at fx krager og husskader lægger hårde nødder (valnødder) ud på trafikerede veje, lader bilerne køre dem over og knuse skallen, hvorefter fuglene samler nødden op når der bliver rødt lys! Dette er et eksempel på brug af “værktøj” eller hjælpemiddel i miljøet. Tilsvarende er set med muslinger, der slippes fra luften på klipper for at knække dem.
– Opblødning: Krager dypper nogle gange tørt brød i vandpytter for at blødgøre det før de spiser det – en slags tilberedning af maden.
– Cache (forråd) adfærd: Mange kragefugle gemmer overskydende føde til senere. Skovskader gemmer agern under skovbunden om efteråret. Krager gemmer ofte deres mad (fx begraver et stykke brød i græsset for at hente det senere). Denne caching-adfærd er vigtig for at overleve vinteren.
– Sjov fakta: En enkelt Clark’s Nutcracker (kragefugl fra Nordamerika) kan gemme over 30.000 frø om efteråret og finde ca. 90% af dem igen op til 9 måneder senere – selv under sne!
– Teamwork og tyveri: Kragefugle kan samarbejde for at få mad. Der er observationer af f.eks. krager der distraherer et dyr eller en anden fugl, mens en anden stjæler dens mad. American Crow er set arbejde sammen for at stjæle fisk fra oddere: én krage afleder odderens opmærksomhed, mens en anden snapper fisken. De stjæler også fra menneskers picnicborde så snart ryggen vendes – yderst opportunistisk.
– Jagt: Større arter som ravne kan faktisk jage aktivt – to ravne kan sammen jage en syg due, eller en krage kan forfølge en flagermus i luften ved skumring. De er ikke specialiserede rovfugle, men overraskende adrætte når lejligheden byder sig. Nogle tropiske kragefugle (f.eks. visse jays) følger myretog for at snuppe skræmte insekter, eller følger store dyr for at fange opflyvende græshopper.
– Måltidets størrelse: Kragefugle er kendt for at skære store fødeemner i mindre bidder. De kan bruge næbbet som “kniv”. Fx observerer man skader der flår store regnorme i stykker for lettere at kunne sluge dem. Husskader er set bruge små pinde til at opdele føden i mindre portioner – en slags “redskabsbrug” ifølge nogle rapporter (hvilket dog er ret omdiskuteret).
