Jeg savner virkeligt mine nu afdøde krager, har mistet 3 på 1 år, det var 3 af de nærmeste kragevenner “Blackie”, “Pjuske” og “Ziggy” nogle du kommer til at stifte nærmere bekendtskab med, via videoer og fortællinger, her på min hjemmeside.
Havde i går en af de dage, hvor jeg virkeligt savner mine gamle kragevenner. Sidste år mistede jeg både Pjuske og Ziggy. Ziggy fandt jeg med tegn på at han var angrebet af en hund eller ræv. Hælder mest til hund, da han var efterladt på et sted mange lufter deres hunde og jeg tænker en ræv ville have spist ham.
I går mens jeg trænede og legede med en flok af de yngre krager, lod nogen deres hunde løbe frit. Det er jeg som sådan også ok med, såfremt man har styr på sine hunde. Jeg er godt klar over, at hunde der mangler opdragelse, normalt jagter mindre dyr enten for at lege eller fordi de kan. Men jeg forstår ærligt talt ikke, at man som hundeejer synes det er ok, det er jo nok samme hundeejere som tuder snot og skælder ud, når en endnu hidsigere hund angriber deres, fordi deres egen løber hen og irriterer.
I går skete der så det, at de lod den ene af hundene løbe direkte hen i mod os mens jeg var uopmærksom. De hverken kaldte eller piftede efter den.
Jeg går bevidst væk fra andre og kalder kragerne til mig, såfremt jeg kan se de generer folk eller nogen virker bange/nervøse og naturligvis, hvis de voksne krager er bange og forsøger at skræmme eller lokke eventuelle rovdyr (som f.eks. hunde) væk fra mig eller uerfarne krageunger.
Men denne hund fes direkte bag om nogle busker så jeg ikke så den og ud af det blå, løb den hen og snappede efter flere af kragerne mens den løb igennem flokken. Og først da ejerne så jeg reagerede ved at skræmme hunden, begyndte de at kalde hunden til sig.
Der var ikke noget med at råbe beklager at vi er retarderede og ikke kan styre vores hund, i stedet lod de som ingen ting og lod den fræse ned i retning af folk med hunde i snor, som jeg kunne se gik et stykke derfra.
Da jeg så opdagede at en af kragerne så ud til at have en skade, ved ikke om det var hunden eller andet der er sket, så tænkte jeg hell fucking no – det kan sgu ikke være rigtigt! Så jeg lavede et langt advarselsfløjt med den klikker jeg bruger til træning og så gik jeg op mod dem, sammen med kragerne lige i hælene på mig. Ikke at jeg havde tænkt mig at gøre hverken hunde eller ejere noget, men tænker at hvis deres hunde skal generer/angribe mig, så kunne jeg ikke se et problem i, at jeg ikke sørger for at kragerne holder afstand til dem eller at de bliver bange og vil forsvare ungerne og mig.
Det brød hundejerne sig åbenbart ikke om, for de skyndte sig at tilkalde hundene og gik meget hurtigt hen til deres bil og kørte væk. Så jeg nåede aldrig at opklare hvad problemet skulle være, når jeg stod så langt fra dem, hvor hverken jeg eller kragerne kunne være til gene.
Jeg undrer mig gang på gang. Jeg hader selv mågerne når de er aggressive og angriber både mig og kragerne, så forstår godt, hvis andre jager krager væk, på samme måde som jeg jager måger væk hvis de er irriterende eller til gene, men jeg forstår ikke, at folk for sjovt bruger deres hund til decideret at såre eller skade andre dyr. Det er vel os mennesker og eventuelt vores kæledyr som er på besøg i de vilde dyrs dagligstue og ikke omvendt.
Og antallet af hundelorte som andre risikerer at jokke i på stranden, er stødt stigende, så jeg vil mene, at de største gener man pt. oplever derude, er folk der måske slet ikke egner sig til at have en hund. Børn og strandgæster kan i hvert fald rigtigt hygge sig i sandet til sommer, kan jeg garantere. Og jeg ved ikke lige, hvor meget stranden efterhånden lever op til det der blå flag man stolt hejser hvert år.
Beklager hvis jeg lyder lettere frustreret, men jeg tror jeg har en form for allergi overfor folk der ikke kan tænke selv.
Anyways, mit savn til Pjuske og Ziggy opstod, da de begge havde varige mén, som de måtte leve med og fordi jeg gentagende gange har måtte forsvare dem når de var syge eller skadet, fordi både hunde og mennesker ikke kunne lade dem være.
Må begge krager hvile i fred