Kragefugle (Corvidae) er en fascinerende fuglefamilie kendt for deres intelligens, sociale adfærd og tilpasningsevne. De spiller en vigtig rolle i økosystemet og fortjener vores respekt og beundring. I Danmark findes seks arter af kragefugle: gråkrage, sortkrage, allike, råge, skovskade, husskade og ravn. Her får du en oversigt over deres kendetegn, levevis og betydning i naturen.
Gråkrage og Sortkrage (Corvus cornix & Corvus corone)
Kendetegn
Gråkragen har en karakteristisk grå krop med sort hoved, bryst, vinger og hale – de kaldes hætteklædte krager / hooded crows og bare hoodies i andre lande. Sortkragen er ensfarvet sort men ofte med lysere underfjer. De kan krydse sig og få unger med en blandet fjerdragt. Sortkrager kan minde en smule om råger, men de er i Danmark betydeligt mindre end rågen. Du kan typisk kende forskel på en råge og sortkrage ved, at sortkragen har et sort næb, mens rågens næb er gråligt og fremstår skaldet. Dog ligner rågerne unger meget de sorte krager, da rågeunger har sorte næb og er lidt mindre end de vokse råger.
Udbredelse og levevis
Gråkragen er den mest udbredte i Danmark, mens sortkragen hovedsageligt findes i det sydvestlige Jylland og på Sydsjælland. Begge arter trives i åbne landskaber, parker og byområder og er standfugle i Danmark. Om vinteren får vi besøg af trækkende krager fra Skandinavien og man kan her opleve dem samles i store imponerende flokke kaldet roosts eller vinter roosts, en sådan flok kan være på tusindevis af kragefugle. I sådanne roosts overnatter kragerne sammen for at passe på hinanden og udveksle informationer eller mingle og finde en partner. Krager vælger i øvrigt partnere for livet, det gør dem dog ikke specielt monogame, da hannerne godt kan finde på at parre sig med en andens hun, dog bliver et par sammen hele livet.
Føde
Krager er altædende og opportunistiske. De lever af frø, insekter, ådsler, mindre dyr og affald. Deres evne til at tilpasse sig forskellige fødekilder gør dem til effektive overlevere.
Allike (Corvus monedula)
Kendetegn
Alliken er den mindste af Danmarks kragefugle. Den er sort med et gråligt hoved og lyse øjne, hvilket adskiller den fra de øvrige kragearter. Allikerne er fantastiske luftakrobater og ses ofte færdes sammen med rågerne, som de arbejder sammen med om at finde føde. Allikerne er ligesom de øvrige kragefugle meget intelligente og deres sangstemmer er smukke og deres livlige bevægelser kan nogle gange minde om en dans i luften.
Udbredelse og levevis
Alliker danner store flokke og er ofte at finde i byer, skove og åbne marker. De er sociale fugle, der lever tæt sammen og kommunikerer gennem komplekse kald. De kommunikerer også med rågerne hvor det ofte kan virke som om, at rågens funktion er at passe på de noget mindre kragefugle som allikerne er, måske som led i at forebygge rovfugle angreb at de mingler så meget med rågerne der er større, larmer mere og færdes i enormt store flokke hvor beskyttelse mod farer udefra formentligt mindskes.
Føde
Alliker spiser insekter, frø og madrester. De er kendt for at samle og gemme føde til senere brug og de kan altid finde deres stash igen senere også selvom der falder sne.
Råge (Corvus frugilegus)
Kendetegn
Rågen ligner sortkragen dog er den i Danmark noget større, men dens fjerdragt er mere skinnende, og den har et karakteristisk lyst, nøgent næbparti som voksen. Unge råger kan have sorte næb ligesom sortkragerne og mens de er unger kan det være svært at se forskel på de to. Som udgangspunkt er der nok tale om en sortkrage hvis den færdes alene eller sammen med gråkrager og der ikke er råger i nærheden. Rågen færdes nemlig ikke ret tit alene. Der er som oftest i flok og deres flokke kan bestå af hundredevis af råger som kan være larmende og generer mennesker i nabolaget.
Udbredelse og levevis
Råger lever i store kolonier og bygger deres reder i høje træer. De er almindelige i landbrugsområder og parker. Og er den eneste krageart man regulerer ved at skyde deres unger inden de flyver fra reden 🙁
Føde
Råger spiser orme, insekter og korn, men de kan også finde føde på marker og i byområder. Deres flokadfærd gør dem særligt effektive til at finde føde hvorfor de ofte ledsages af alliker som nyder godt af rågernes evne til at skaffe mad.
Skovskade (Garrulus glandarius)
Kendetegn
Skovskaden er en farverig kragefugl med rosa-brun fjerdragt, sorte striber omkring øjnene og karakteristiske blå-sorte vingefjer. Det er som byboer ikke ret tit man ser dem sammenlignet med de andre kragefugle. Skovskaden og ravnen ser man oftere på landet og i de lidt mere ødeliggende skove.
Udbredelse og levevis
Den lever i skove og parker og er kendt for sin evne til at efterligne lyde. Skovskader samler og gemmer agern, hvilket hjælper med at sprede egetræer.
Føde
Primært agern, nødder, bær og insekter. Den kan også tage æg og smådyr.
Husskade (Pica pica)
Kendetegn
Husskaden har en sort og hvid fjerdragt med en lang hale, der skinner i blå og grønne nuancer i solen. Husskaden kan være meget drilagtig og både drille katte, mennesker og hunde. De kan også være kærlige. De er kendt for at samle skinnende genstande.
Udbredelse og levevis
Den findes i haver, byer og åbne landskaber og er kendt for sin nysgerrighed og sit skarpe intellekt. Husskader lever ofte i små grupper og bygger store, kuppelformede reder.
Føde
De spiser insekter, smådyr, æg, frugt og affald. De er kendt for at samle skinnende genstande.
Ravn (Corvus corax)
Kendetegn
Ravnen er Danmarks største kragefugl. Den har en kraftig næb, skinnende sort fjerdragt og en kileformet hale. Ravnen var i slut 50’erne meget tæt på at uddø i Danmark, da man i mange år holdt bestanden nede. I dag er ravnen fredet i Danmark og der er dukket flere og flere ynglepar op.
Udbredelse og levevis
Ravne findes især i skove, kystområder og heder. De lever i faste par og kan blive meget gamle. Deres evne til at kommunikere gennem komplekse lyde er imponerende. Ravne er mest udbredt i det sydlige Danmark men de senere år er der komme flere ynglepar over det meste af landet. Ravne lever ofte for sig selv sammen med en partner. Deres unger forlader forældrene når de er omkring 2 år gamle, herefter finde de en mage som de er sammen med resten af livet. Ravne er noget mere sky overfor mennesker end de øvrige kragefugle, hvilket skyldes at mennesker har været deres største og eneste fjende. De kan dog blive meget knyttet til mennesker, hvis de først har opnået tillid.
Føde
Ravne er alsidige ådselsædere, men de tager også smådyr, insekter og planteføde.
Kragefuglenes betydning og beskyttelse
Kragefugle er afgørende for økosystemet, da de kontrollerer skadedyrsbestande, rydder op i naturen og hjælper med at sprede frø. Desværre møder de ofte misforståelser og unødig forfølgelse.
Hvordan kan vi hjælpe kragefuglene?
Undgå at betragte dem som skadedyr – de har en vigtig funktion i naturen.
Bevar deres levesteder ved f.eks. at plante flere træer.
Del viden om kragefuglenes intelligens og betydning, så flere lærer at værdsætte dem for det de i virkeligheden er – nogle kloge og søde væsener.
Lær mere om kragefugle
Vil du vide mere om disse fantastiske fugle? Her er nogle gode ressourcer:
Kragemanden.dk – en dansk side om kragefugle
Kragefugle er utroligt intelligente, tilpasningsdygtige og fascinerende skabninger. Ved at lære mere om dem kan vi ændre negative opfattelser og begynde at værdsætte deres rolle i naturen.
Kragefugle spiser som nævnt en bred vifte af føde, fra frø og plantedele til insekter, orme og ådsler. De er ofte at finde langs veje, hvor de hurtigt opdager trafikdræbte dyr som de hjælper os med at fjerne/rydde op. De kan også hjælpe med at holde bestanden af gnavere som mus og rotter nede ligesom de hjælper med at holde os fri for insejter som myg, fluer og lign. om sommeren. De har derved mange nyttige funktioner og er gode for økosystemet. Når de gemmer frø, nødder og lign. er de også med til at så nye planter som senere vokser op.
De har desuden en veludviklet intelligens, som du kan se i videoer om kragefugles problemløsning på YouTube. Forskere påpeger at kragefugles intelligens svarer til et syv årigt barn. De er til sammenligning klogere end både hunde og aber. Og modsat de fleste andre dyrearter, kan de tænker i lag og forudse flere trin fremad, således de kan bruge f.eks. redskaber til at løse en opgave og samarbejde med mennesker om forskellige opgaver og behov.
Et kuld består typisk af 4-6 æg. Krager bliver kønsmodne som 2-årige, men ikke alle får mulighed for at yngle. Kun de stærkeste individer sikrer sig et territorium. Ikke-ynglende fugle samles ofte i smågrupper hvor de passer på hinanden.
Desværre har krager hos mange et ufortjent dårligt ry, og mange frygter eller hader dem uden grund eller på grund af misforståelser. I virkeligheden er de fascinerende, intelligente dyr, som fortjener vores dybeste respekt. Og det er det jeg forsøger at give dem, via denne hjemmeside 🙂
/Kragemanden.dk
