Nogle gange ser det både sjovt og skørt ud, når kragerne følger mig rundt omkring på stranden og i skoven. Jeg har efter årevis med eksperimenter i kalde teknik, endeligt lært at metode de kan forstå så jeg kan både tilkalde, advare, hilse, byde velkommen og grine sammen med kragerne. Det foregår med kliklyde og kropssprog. Når vi hilser bukker vi hovederne og siger en boing lyd efterfulgt af klik. Mine er mere klik x 2 eller 3 uden den meget dybe boinglyd som kun de kan sige. Det er også den måde jeg siger ja det er til dig, når en krage nærmere sig og forsigtigt bukker sit hoved og siger lydene. Efterligner jeg det, hopper den pågældende krage med det samme tæt på for at tage en snack. Jeg har også lært at lave en plop plooop lyd med min mund, som jeg bruger til at tilkalde dem, hvis de ikke er i nærheden men et andet sted i skoven eller på stranden. Efter et par gentagelser begynder de at sige lyde rundt omkring og før eller siden kommer de fra alle hjørner og kroge.