En ting jeg på et tidspunkt begyndte at reflekterer over, var hvordan mon en krages hverdag ser ud. Derfor satte jeg mig for at opklare det og dette er hvad jeg kom frem til via min research.
Kragefugle er generelt dagaktive. De vågner ved solopgang eller kort før, ofte markeret ved at man hører deres kald i de tidlige morgentimer. Morgenen bruges typisk på at forlade sovepladsen og søge føde. Hvis fuglene sover i store fælles sovepladser (mere om det senere), spredes de ud i landskabet ved daggry for at finde mad.
Midt på dagen kan man se kragefugle sidde og hvile lidt efter at have spist. De sidder måske og soler sig i et træ, pudser fjer (det er vigtigt at vedligeholde fjerdragten), eller tager et støvbad/jordbad/myrebad på jorden for at rense fjerene for parasitter. Hvis det er varmt, kan de finde på at sidde med åben næb og “gabe” for at komme af med varmen (en slags fugle-panting som man også kender det fra hunde, da de ikke kan komme af med varmen på anden vis).
Eftermiddag er igen fødesøgningstid inden aften. Man ser ofte krager patruljere markerne, skader tjekke hver busk i haven, og alliker søge på tage og plæner. De er opportunister, så de afsøger velkendte steder for nye spiselige sager.
Når aftenen nærmer sig (solnedgang), begynder kragefuglene at samles og gøre klar til natten. Mange arter – især krager, alliker og råger – laver store aftentræk til fælles sovepladser. For eksempel kan hundreder af råger fra oplandet samles og flyve mod en bestemt lund, hvor de overnatter sammen. Det kan være et imponerende syn med store flokke mod aftenhimlen og en larm af kald, når de finder sig en plads i træerne for at overnatte. De gør dette både for varme (mange fugle sammen giver lidt lunere mikroklima om vinteren) og for beskyttelse (flere øjne til at opdage et rovdyr, en rovfugl kan ikke tage alle på én gang). Efter solnedgang er de ret stille; de sover tæt på grenene, muligvis skifter de plads og flyver lidt rundt om natten for at undgå rovugler, men generelt er de inaktive til næste daggry.
Nattesøvn: Kragefugle sover med hovedet vendt bagud og næbbet gemt i nakkefjerene, ofte på én fod, mens den anden er trukket ind i fjerene for varme. Deres søvn er ikke uafbrudt som pattedyr – de er i konstant beredskab for lyde. Hvis noget forstyrrer (f.eks. en ugle eller et menneske), kan hele flokken vågne og alarmere hinanden med høje alarmkald.
Fun fact: I byer har man set alliker og krager vælge sovepladser nær lysreklamer eller under gadelamper – muligvis fordi lyset generer natterovdyr (ugler), så det øger deres egen sikkerhed i løbet af natten. De har på den måde “opfundet” en ny måde at undgå at blive spist på.
Social hygge og konflikt i hverdagen
Kragefugle er sociale væsener og interagerer meget med hinanden hver dag. Om morgenen kan par vise hengivenhed – man ser fx et kragepar sidde og kalke (altså rense) hinandens fjer omkring hoved og nakke. Ofte laver de små “bukkere” mod hinanden som hilsen mens de siger nogle kliklyde til hinanden. Unge fugle tigger måske mad fra forældrene længe efter de selv kan finde føde, bare for at teste om der er lidt ekstra (forældrene ignorerer dem oftest, når de synes nok er nok og kan ind i mellem ses opdrage lidt på ungen ved at puste sig op og bevæge sig på truende vis).
Indbyrdes hierarki kan af og til iagttages: Hvis en lille flok krager finder et ådsel, vil en dominansorden afgøre, hvem der spiser først. Typisk de ældre/store fugle (måske territoriets ejere) først, mens unge eller underordnede må vente på sin tur eller spise i periferien. Der opstår nogen gange småskænderier: basken med vingerne, hakken med næbbet eller jagten væk, men alvorlige skader på hinanden er sjældne – de har ritualer til at afgøre stridigheder frem for egentlig kamp selvom det ind i mellem kan virke voldsomt og alvorligt. Nogle gange kan man se en af de ældre krager bevidst tabe lidt mad, som en af de afventende krager så skynder sig at tage.
Kragefugle er også meget opmærksomme på andre dyr. “Mobbing” er en dagligdags adfærd: Ser krager en rovfugl (fx en musvåge eller ugle), samles de ofte og jager den væk med aggressiv skræppen. Dette gør de for at beskytte sig selv og deres unger, og ofte deltager flere fugle, selvom de ikke er i familie – en slags fælles fjendebekæmpelse. Ofte når man hører en farlig larm og kan se 5-10 krager kredse om f.eks. et træ – sidder der sandsynligvis en ugle eller anden rovfugl gemt i træet som de generer for at skræmme den væk.
Leg er en del af hverdagen for unge kragefugle især. Man kan se dem lege tagfat i luften eller skiftes til at dykke og lave rulninger i luften blot for morskabs skyld. Har man befriended en gruppe krager, vil de ofte også inddraget dig og forsøge at imponere dig med deres dygtighed. Nogle gange dykker de med hurtige bevægelser ned og suser forbi dig, så tæt at du mærker vinden fra deres vingeslag og nogle gange strejfer de dig måske. Råge- og krageungdyr kan finde på at lege med pinde eller kogler – f.eks. ved at kaste dem i luften og gribe dem igen. Legeadfærd er tegn på høj intelligens og overskud. Et berømt eksempel er krager der leger i sne: Der findes videoer af krager/ravne der glider ned ad sneklædte tage enten på maven eller stående på genstande som et “snowboard”. En gråkrage (hooded crow) i Rusland blev filmet bruge et plastiklåg til at kælke gentagne gange – den legede simpelthen på egen hånd, tilsyneladende for fornøjelsens skyld. Dette er usædvanligt avanceret adfærd, der minder om pattedyr som oddere eller aber.
Deres legende side viser, at de også har et liv med nysgerrighed og fornøjelse. Ungfugle, der ikke skal ruge, kan bruge timer på at udforske deres omgivelser, prøve at stjæle ting fra hinanden, dig eller bare lave flyveakrobatik i blæsevejr for sjov.
Fun fact: Nogle zoologer beskriver krager som “teenagere” af fugleverdenen – de kan virke lidt uregerlige og udisciplinerede, netop fordi de er så intelligente, at de let kommer til at kede sig. En naturforfatter har i sin rapport derfor kaldt krager for “bored teenagers of the animal world”, der laver ballade bare fordi de kan.
Årstidsvariation: Flokke om vinteren, territorier om sommeren
Kragefuglenes adfærd skifter med sæsonerne. Om foråret/sommeren er de fleste i faste par på deres territorier – dvs. de forsvarer et område og jager artsfæller væk fra reden. Der er her noget mindre flokaktivitet; man ser typisk kragefugle i mindre grupper (familier). Men når yngletiden slutter hen på sensommeren, begynder de at samle sig i større grupper igen. Efteråret bringer dem sammen for i fællesskab at finde og indsamle føde: f.eks. slår mange allikefamilier sig sammen til store flokke, der trækker rundt mellem markerne ofte i fællesskab med rågefamilier. Om vinteren kulminerer dette i de førnævnte enorme soveflokke for natten. I Danmark kan man om vinteren se f.eks. 50.000 råger samles ved Tårnby på Amager eller store allikekrage-flokke i Vestjylland i Aarhus samles de nær mine lokalekrager og her er der tusindevis samlet fra sidst på eftermiddagen til solopgang. I byer er det måske 500 krager på en bestemt plads. Disse store flokke opløses igen i foråret, når parrene går tilbage til at yngle hver for sig.
Et særligt syn i Danmark er sort sol, hvor stære (en anden fugl) danner formationer – men kragefugle kan også lave mindre “sort sol”-agtige formationer især alliker, der laver bølgende skyer inden de går ned på sovepladsen. Det er fascinerende at kragefugle, trods deres intelligens og individualitet, stadig finder tryghed i at være del af en stor gruppe, når de ikke skal yngle.
kilder:
