Han var så sød og rolig. Ziggy var født med et handicap og havde derfor et deformt næb og et lidt skævt ansigt. Næbbet var det man på engelsk kalder et Crossed Beak hvor over og undernæb ikke flugter men i stedet krydser ind over hinanden, deraf navnet jeg døbte ham.
Desværre kastede børn og unge tit sten efter ham og selv voksne med hunde kunne finde på at sige tag den til deres hunde når de gik tur.
Sidste år var han ramt af sten, jeg fandt ham tæt der på helt forvirret og med skader så han havde svært ved at holde balancen og så lidt sølle ud.
Jeg tog mig lidt af ham, og ligesom jeg plejer med andre krager når de er syge eller skadet plejede jeg ham og sørgede for han fik rigeligt med mad og vand tæt på sin lille hule ved p-pladseb.
Han var endeligt i bedring, men opholdt sig stadig meget på jorden i en lille busk, hvor han havde et gemmested i sikkerhed for rovfugle, ræve og mennesker.
Men desværre fandt kragerne og jeg ham liggende død på græsplænen en dag jeg kom der ud.
En eller flere hunde havde fundet ham og angrebet ham og bidt i ham og mit gæt er, at ejeren har ladet ham ligge så han er død af sine skader 🙁 For han lå helt skørt som om han måske ikke var helt død da han var efterladt eller også har andre dyr fundet ham og slæbt ham videre for så at efterlade ham igen.
Rest in Peanuts min lille ven. Du var noget helt specielt uden jeg tror du vidste det.
